På vej hjem

På en tåget og kroget hjemgående vej

med en måne i skjul bag lave skyer

hvor konturen af alting omkring viskes ud

i en af provinsens halvglemte byer

Jeg flytter den ene fod foran den anden

vader målrettet hjemad med hund

Ænser knap nok vejens sving og retning

tanketom travende enden en grund

Min egen retning

men egen ånde

min egen vej

En skovdue letter hastigt fra krattet

med pludselig støj som forstyrre min fred

Jeg ser op mod svinget for ende af vejen

og taber et trin mens at hunden den sked

Jeg skynder mig videre og la’ lorten ligge

men tænker om jeg sku ha’ samlet den op

umuligt at sige om jeg gjorde det rette

Jeg tøver og si’r til mig selv. Tar og stop!

Min egen mening

Min egen handling

min egen hund

Ansvarlighed tumler med frihedens lænker

Jeg gjorde som gjorde! Jeg ved godt I tænker

Han skulle han vist et ret samfundssind!

Det gjorde jeg ikke. Men jeg mener nemlig

I bilder jer ind at en lort i naturen er ikk’ på sin plads.

I tror det er lovløst, forkert! All that Jazz!

Men hunden har ret til forsøge et sted

og midt i en skov, som den gør. Gi’ den fred.

S

a

n

g

e