Når Max får termoruder

Vintertid.

Vi sad og rystede i slutningen af firserne et sted.

Vi sad og frøs og kulden. Ja ! Kulden bare bed.

Vi drømte om at der en skønne dag,

Ja ! Lunt og varmt. Det var det vi skulle ha’.

Og alting huskes vagt når man skal se tilbage i ring

Og tiden gik

og vi, vi gad ikke engang gå med.

Vi sad bestemt alligevel og stenede et eller andet sted.

og på kalenderen faldt alle årets blade af.

Vi husker ikke længere hvad der skete, hva’ vi sagde.

Men håber stadigvæk at se en skønne dag

At Max får termoruder

Og termoruderne

er efter megen venten blevet smækket op

men Max’s lejlighed er stadigvæk pisse kold, så rend og hop

for efter alt besværet har jeg fattet for mig selv

for jeg kan intet stille op ad alligevel,

hvis manden mål det er at drikke sig ihjel i ring

Moralen er

og det er fordi at moraler skal vi ha’ idag,

og hvad folk stiller op med deres liv er deres egen sag

og alle livets spind de går på må og få

Selv om vi prøver kan vi ingenting forstå.

Vi ender alle med en 1-værelses med låg

og ingen termoruder

S

a

n

g

e