Jule Digt
Endnu et år er passeret,
og så blev det jul igen!
Selvom verden er af lave, så kommer i morgen igen.
Hver morgen, når solen stiger
bag skyer og gråvejr op.
Så mærker man tiden
passere på både sjæl og krop.
Man kæmper sig ud af sengen
og møder sig selv i et spejl.
Studerer slitagen i ansigt de nye og de gamle fejl.
Hvordan er man kommet at blive
til det som man kigger på?
Hvad skete der egenligt med tiden?
Det finder jeg svært at forstå!
Den planlagte børsten af tænder
og børsten igennem mit hår!
Sig, er det der ikke en måne?
Den var der da ikke i går!
Hvordan kommer man mon da videre?
En bruser får kroppen i gang
I radioen spiller en pige
og synger en positiv sang.
Humøret får der et par takker
på skalaen opad, mod plus
Jeg spiser lidt Cornflakes og sluger de piller
som lægen, hun si’r der skal sluges
En køn dag er her for at sige,
nu tager vi en ting af gangen
for det er en ting, der forhindrer
og nok kan forhindre trangen.
For trangen til surhed og træthed
fordufter så stille og roligt. Man kan jo fornemme, at dette med julen
det påvirker en helt utroligt, og jobbet kan vente! For nu er det jul,
så skal den jo fejres bønhørligt.
Med ferie og fri
og med børnene hjemme. Så får man en stemning, man kender.
Den giver den følelse,
man fik som barn
forventning og glæde og hygge
En tryghed,
der midt i familien skød.
Den varme man kender som lykke.
På trods af det meget,
der nu skal nås, så når man alligvel det hele.
Med maden og pynten
og gaver og sang
Det bedste det er jo at dele.
At aftenen bliver
som det den skal være
så julestemningen sejrer!
For ét jo er givet,
når det nu er jul
alt sammen bør
vær’ som det plejer.
D
i
g
t
e