Digt om O.G. og Klassen

Hvis jeg lige må tage lidt tid

og forstyrre med bare nogle ord

om det der har været

og det vi har sammen

De minder som i os jo bor!

Det menneske jeg blev

og de ting jeg erindre

er minder. Ja!

Nogle er større, nogle er mindre

En løbetur over Akropolis fødder

i oldtidens land ved visdommens rødder

Helt høje på græs

og ungdommens galskab

og døren til fremtiden

åbnet på vid gab

Hvergang jeg hører

The Cure tænker jeg på Phillip

Phillip Preskou Fra klassen på O.G.

Han fortalte om Cure og vi kunne se

han brændte for dem og musikken vi hørte

“Lovecats” og “Killing an arab” forførte

min smag og jeg kunne fornemme

at det her var noget jeg ikke ku glemme.

Der var jo så mange i klassen

og søde var de og jeg tror

at heldet forfølger de tossede

og minderne her hos mig bor

Jeg var jo fortabt,

havde opgivet alt

om skole, eksamen og hue!

Jeg havde jo valgt

at melde mig ud og fremtiden var svær at sluge

jeg havde droppet det hele.

Så mødte jeg jer

og forstod det at dele

min tid med jer.

Det havde jeg luret

den flok som jeg mødte

i abeburet

Så mange var piger

og drengene få

og klasse var venlig

og tiden ku’ gå

Vi tilbragte

dage og måneder og år

Vi levede og lærte

i spøg og alvor

Jeg kendte jo Lise.

Vi kom fra det sted

fra Trongårdsskolen hvor vi to voksede op

i den samme herlighed

Du havde humør, og dit smil kunne smitte.

Jeg vidste at Lise var ikke en nitte.

Peter og jeg havde faktisk delt klasse

Han var her hos jer før jeg kom og var med

Han havde et lune og sagde en masse

og Peter var et lyspunkt. Jeg tror at jeg ved

han havde det nok på den samme måde

som mig. Det var dette at

hver eneste dag var en glæde

for dem der var med

i vor klasse var fede

Mikkel som altid var tænksom

men oven i venlig og ligeud

sammen med Karl Johan var de en krumtap

af intellekt og overskud

Bibber var klart til at sprede

det gode humør på skolen

Det skæggeste sind og tillige

et væsen som spredte glæde som solen

Ja! Eva og Eva og Eva!

Et positivt morgenritual

Jeg hilste som regel som det første

på jer tre og sendte et vigtig signal

Hvis ellers jeg var der til tiden

for ofte så kom jeg for sent

og ofte så var jeg der ikke

og lærerne kan godt ha’ ment

at skolen var noget der sku’ passes

men mærkelig nok blev jeg student

fik huen. Studentereksamen.

Det var ikke så slemt

meget af den viden jeg fik

har jeg glemt

Carina var oftest lidt stille

men viste at hun ku’ forstår

at humor kan løfte os alle

så vel som idag som igår

Charlotte var stærk til det meste

og havde sin mening om det

I samfundsfag i disskusioner

bad hun John forklare økonomiens ide

Vi fik os en brazilianer

I 3.g! Han ville ku’ dansk

De få der ku’ kommunikere

men han var den der ku’ spansk

Katrine var lidt af en rod

men elskelig for det meste

altid reel og sandfærdig

men helt sikkert ikke som de fleste

Men jer fra min klasse jeg husker

så tydeligt som var det netop sket

med maling af Suzanns kælderlejlighed

med Chaka Khans “I feel for You” sat på repeat

og Søren Åby der fremviste

for to drenge ved hallen

at skating var noget han ku’

Jeg tænkte det var for blæret

og det der var noget han sku’

Tine var med til teater

Lysistrate på scene med skuespil og sang

Kultur og en rolle

i stykket med alle de andre optrådte på scene en gang

Det var som det blev

I Grækenland var jeg så dum

Jeg håber at jeg kunne tilgives

Jeg frygted’ blot skæbnen var grum

Ja ofte så måtte jeg reddes

af andre! det syns jeg var guld

At Eva F. fik mig bragt hjemad

til en teaterfest hvor jeg blev for fuld

Hver dag var de klassen med klasse

der gjorde det muligt for mig

at fuldføre hele projektet

med det her eksamens tju hej

Sofie var altid så venlig

Et blændende smil som hun bar

men stille, for nogen var stille

Sofie var der hvor hun var

og Henrik var sporty og fattet

en sportmand der kunne det der

Når nu man var temmelig modsat

af det kun man ønske lidt mer

at man havde mandens talenter

men det var en ren ønskedrøm

Han havde en virkelig sød kæreste

som også var temmelig køn

Ja! Jette var ikke den højeste

men altid empatisk som få

Hun var som person en som lyttede

når noget kunne presse sig på

Søren S. var på trods af sin herkomst

helt nede på jorden. Man kan

godt forstå at han påstod

til Lotte A. at far var skraldemand

Christina var altid så venlig

Hun havde et grin som der lød

som klokker og alt det man ønsker

Jeg husker godt at hun var sød

Pernille var høj og elskværdig,

jeg tænker at hun ku forstå

Jeg syntes hun var så ihærdig

og altid så flittig som få

Grith kom ind i klassen og var der

som en som vi anså som ny,

men hun blev jo og fuldførte pensum

og festede til tidlige gry

Helle var oftest et lyspunkt

et gyldent sind og med gyldent hår

Til lige empatisk som få og helt reel

Sagde fra og viste hvor grænsen går

Tatjana var altid smittende sjov og så festlig

Men jeg fandt svært at forstå

den ros som hun gav til min mor og far

om mig da vi fik huen på

Isabel var en dejlig veninde

skarp og bestemt ikke de blandt de værste

nu sejler hun rundt i vestindien

Hun gjorde at jeg fandt mig en kæreste

Min kone. Det holder endnu

Marianne er stadigvæk min fru

Der var mange lærere og timer og tiden

med Steffensen’s s’er med Samfundsfags viden

I fransk hvor jeg sov mig gemmen al læring

Kirsten hun påstod at mit intellekt led af underernæring

Nina Holst gav historien sit helt eget tvist

og to af lærerne eller en enkelt var vist sadist

Ib Eilenbergs gjorde at dansk var buffeten

med ord og med plads til at fatte ideen.

Ja mange af os var i festforeningen

andre var til teater og klart

vi kunne kun det som vi rent faktisk kunne

Det var det vi sku’ åbenbart

Så jo! Jeg var doven

og blev ofte væk

Jeg sov nok i timen

Var ofte for kæk!

Javist! Jeg blev skæv!

Okay! Jeg var fuld!

Men jeg mener alligevel

den tid den var guld

Måske er der meget

der var som jeg sa’

Mens bladene på

kalenderen faldt af

men fortiden mener jeg

ses som den er

Lidt bedre som minder

i et gyldent skær

I lærte mig alle

som en den model

at tænke og tale

og tro på mig selv

Hvem var vi? En flok

fyldt med ungdoms hormoner

Produktet af jer

som havde skabt os personer

Jeg følte at alle jeg så

var som vindere

at drenge blev mænd

og piger blev kvinder

og tiden går! Pludslig så møder

man fortidens minder et sted!

og Eva hun stod i min kirke

Jeg tænkte jeg kender hende! Jeg ved

at det ansigt er med i min fortid

Det smil har jeg helt sikker kendt

Det var sgu’ da Eva fra klassen

fra O. G. fra den dengang

at jeg blev student

Jeg husker det hele som var det igår

og solen var fremme og himlen var blå

Det var som en lykke og heldig var jeg som få

den sommer da vi fik huerne på

Ian S. Taarup

D

i

g

t

e