Bogafdelingen 50 års jubilæum

Bogafdelingen var en gang 4 borde incl. gulvet med bøger inde i teatersalen, hvor Preben Juul som var lærer på Alsønderup Skole, svedte sig igennem salg af bøger. Der er gået et godt stykke tid siden og alt har udviklet sig. Bogafdelingen har gennem de sidste mange år bestået af 2 store salgs-øer inde i den store hal.

Det første år, jeg var formand, gik salget af en eller anden grund virkelig skidt. Bøgerne var sorteret rigtig fint af Kirsten, som havde stået for denne opgave gennem mange år. Bøgerne var sat rigtig flot op og Thora Pestell havde en helt speciel måde at få alle leksikaerne incl. Lademanns Lexicon til at se flotte ud. Der var mange nye sælgere i boden og vi var ikke helt klar på at handle og tinge om priserne. Vores børn er naturligvis også blevet involveret hen ad vejen.

Bogafdelingen har en stor flok bogglade sælgere. Vi skal helst være ca. 13-15 medarbejdere på selve dagen for at det skal fungere godt. Heldigvis har mange af sælgerene haft lyst til at komme igen år efter år og i år har vi også en jubilar, Janne Arendt, som har været med i 25 år også selvom hun ikke længere bor i lokalområdet. 
Bøger vægter tungt. Indtil vi fik koldhallen blev bøgerne sorteret i kælderen under skolen og i nogle år over i klubhuset. Det betød meget hårdt og tungt arbejde med at flytte bøgerne ligesom alt det andet fra kælderen og over til Kulsviergården. Der har været mange friske fodboldgutter til at flytte bogkasserne over på lastbilen, som næsten stod i knæ pga vægten og og så skulle alle de litterære værker også flyttes ind i hallen.

Nu står vi i koldhallen i det lille rum under kostumer fra teater-afdelingen. Der er en god arbejdstemperatur og sved på panden og sorte fingre er obligatoriske når vi tømmer kasserne fra Knud og Co. Fra uge 7 og fremad, mødes vi ca. hver 3 lørdag og sorterer alle de bøger og blade, som kommer ind. Vi er en fast lille kerne som gennem de sidste år har været igang med dette arbejde. Karin, Vibeke, Lotte og Gitte er de faste, sammen med Ian, Mia og Marianne. Mellem os 7 er der som oftest en hyggelig snak om litteratur og det skrevne ord, da vi alle er bog-nørder og har læst mange og meget forskelligt. 
Et sindrigt system med emnefordelte kasser og en overordnet inddeling i skønlitteratur og faglitteratur bliver gennemført og der er efterhånden nogle værker som ryger ud før salg, da vi ved at de ikke sælger. Jeg har igennem de sidste år ført statistik omkring hvor mange kasser der er af det forskellige emner og selv om nogle mængder kan variere lidt er der som regel ikke mange udsving.

Et par dage før selve dagen for “Alsønderup fester” bliver bordene stillet op og dette er en af de mange opgaver som Rasmus og andre hjælper bogafdelingen med. Vi mødes til overkørsel om lørdagen. Der bliver sat bøger op på vores salgsborde om tirsdagen og onsdagen. Vi besluttede for en del år siden ikke længere at bruge duge, fordi de lynhurtig blev revet i stykker, når kunderne tager bøgerne op. Vi finsorterer bøgerne, mens vi stiller op. De bøger, som vi tror på, stiller vi op bagved til en mere specifik pris for at være sikker på at der er noget tilbage til de almindelige kunder, når antikvariatindkøberne har været der. Rosa kan altid få bøgerne til at se mere indbydende ud på hylderne og sidst på dagen.

Når vi alle står der på selve Kristi himmelfartsdag, kort før dørene åbnes, er det spændende at se hvem kunderne er. Vi er klar. Der er både nye og gamle bogsælgere. De kommer fra lokalområdet men også langt væk fra. År efter år har Winnie, Mette og Brian været med. Der er folk der kommer langt væk fra som Torben og Maja. Vi kigger på hinanden, trækker vejret dybt og kigger hen imod indgangene. Er Ikeapose-herrerne klar til deres indbyrdes tvekamp? Er “lædermanden” der igen med den store pung som bruges til at betale for bøger med flot læderindbinding? Hvor mange af de gamle kunder møder frem igen? Har vi sorteret og opstillet vores bøger indbydende nok? Vi står ved hver vores kerneområde af interesse indenfor litteratur og alle bøgerne har været igennem vores hænder mindst tre gange. 
Vi sælger vores bøger og forsøger på bedste vis at hjælpe vores kunder med at finde det, de godt vil have. Vi ser jo helst at alle bøgerne får et nyt hjem og at vi ikke skal smide for mange bøger ud, når dagen er omme. Der er jo alligevel desværre meget der ryger ud. Derefter venter vi på resultatet og det har da heldigvis været rigtigt godt de sidste par år. Vi håber på endnu en gang at have succes og nå et flot resultat. 
Når man kigger tilbage og evaluerer, er det da fantastisk at ting, som folk giver væk, kan give så mange penge til vores lille by. At vi kan samles for at gennemføre dette år efter år, men nok mest det faktum at bogen som igen og igen bliver erklæret for død, kan sælges og give så mangt og meget til så mange.

T

e

k

s

t

e

r